Race Information om
Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren

Historie og oprindelig jagtfunktion
Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren, der på dansk kan oversættes til Ny Skotsk Ande Lokkende Retriever, er den mindste af de seks retrieverracer (cheasapeake bay-, curly coated-, flatcoated-, golden- og labrador retriever). Racen stammer fra halvøen Nova Scotia i Canada, der af racens navn.

Racen har gennem tiden været kendt som Yarmouth Tollers, Little River Duck Dogs, Little Rivers eller simpelthen bare Toller. Sit endelig navn fik racen først i 1945 da racen blev anerkendt af den canadiske kennel klub. Først i 1980 begyndte racen at vinde udbredelse, det skete i forbindelse med at flere eksemplarer af racen opnåede fine placeringer på canadiske udstillinger (Millan 1997). Allerede i 1982 kom de første tollere til Danmark og i årerne efter blev racen også kendt i Sverige og Norge (Fossgaard 2002).

Racens ophav er lidt uvist men i følge visse kilder, var udgangspunktet den lokale rødbrune indianerhund, der blev krydset med cockerspaniel, setter og collie (Krämer 1992). Andre hævder, at der også indgår golden retriever og cheasapeake bay retriever i racen (Fossgaard 2002).

Der er der i mod ikke uenighed om, at det var de lokale indianere, som lagde grunden for racens tilblivelse, i sin tid efterlignede de med deres hunde den canadiske rævs jagtmetoder. Ræven sprang frem og tilbage ved søbreden og lokkede på denne måde de nysgerrige ænder på tæt hold, som så blev fanget af ræve, der lå på lur og ventede på byttet. Denne jagtmetoder fik indianerne frem i deres egne hunde.

Det var dog nybyggerne, som fremavlede den hund, vi i dag kender som Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren (Krämer 1992). Disse hunde kunne i timevis lege ved søbreden opmuntret af jægeren, der lå i skjul et stykke væk. Tolleren apportede spontant den ene pind efter den anden som jægeren kastede til den fra sit skjul. Hundens lange buskede hale lokkede ænderne på skudhold, hvorefter jægeren kaldte hunden til sig. Ænderne blev så skudt i det de fløj op og tolleren hentede dem i land fra det ofte iskolde vand.

Vore dages toller
I dag er tolleren fortsat en værdsat jagthund om end jagtmetoden i dag hovedsagligt minder om de øvrige retrievers, i det tolleren først og fremmest søger og apportere vildtet. Tollerens legeglade sind er dog bevaret, og mange steder afholdes der også årlige tolling seminarer, hvor man arbejder med den oprindelige jagtfunktion.

Tolleren er en herlig familiehund, der gerne deltager i alle familiens aktiviteter. Det er arbejdsivrig og energisk hund, der fortjener at bruge sin evner jævnligt. Tolleren beskrives generelt som legesyg, en god kammerat, børnevenlig, en anelse reserveret overfor fremmede og som en stærk og dygtig svømmer. Den sover som regel på ryggen med alle fire ben i vejret og gerne i sofaen og sengen! (Den kan dog lære, at det ikke er tilladt). Den er meget vandglad og kan bade året rundt, da den tykke pels med underuld virker vandafvisende. Mellem poterne har den svømmehud, nogen påstår at den sågar kan dykke. Den har sit eget sprog som kaldes "dogging", som består af snøfte og grynte lyde (Fossgaard 2002). Tolleren må ikke være aggressiv og er det også meget sjældent. Den fungerer fint som alenehund, men sætter dog pris på selskab af andre hunde.

Træning af tolleren
Tolleren er en lærevillig hund, som man kan nå meget langt med ved regelmæssig træning. Man kommer så afgjort længst ved at lege færdighederne ind i hunden. Med tvang og magt opnår man ikke meget med en toller, den vil blive stædig og i værste fald miste tilliden helt til hundeføreren. Træner man den derimod med positiv forstærkning og motivation kan den lære næsten, hvad som helst. Det er en intelligent og til tider snu hund, som kan virke egenrådig, derfor bør al træning være meget konsekvent ikke med hårdhed eller vold men med bestemthed.

Tolleren egner sig godt til såvel jagt som lydighedstræning, agility, spor, rundering, flyball, redningshund, narkohund m.m. Den formår at slappe af og være rolig indendøre, kan til tider få et slukøret udtryk, hvis der ikke sker noget i længere tid af gangen, men lige så snart den kommer ud får den et opmærksomt og vågent udtryk, der klart signalerer at den er klar til at arbejde. Det er en udholdende hund, som kan blive ved længe blot den får belønning og ros for sit arbejde og træningen varieres. Det er ofte madglade hunde, som sætter pris på godbidder, men leg med dummier, bolde, freesbee m.m. er ofte også værdsatte belønningsformer. Det er en selvstændig race, som kan arbejde på afstand af føreren men også en meget opmærksom hund, som derfor også lader sig dirrigerer på afstand men den rette træning.

Nogen steder anbefales tolleren som en begynder hund, andre steder ikke. Er det den første hund man anskaffer sig, bør man være meget opmærksom på dens aktivitetsbehov, som ikke udelukkende lader sig tilfredstille ved daglige gåture.

Udseende
Skulderhøjden for hanhunden ligger på 48-51 cm og for tæver på 45-48 cm (+/- 3 cm). Pelsen er tyk og gylden rød nærmest ravfarvet med hvide aftegn, disse kan forekommer på poterne, halespidsen, brystet og som en hvid blis i panden og over næseryggen. Den kraftige pels har en tæt underuld. Den fælder meget i perioder, men behøver ikke megen pelspleje. Det er tilstrækkeligt at børste den jævnligt og lade den bade i søen. Ører, poter og fanerne på forbenene kan have behov for at blive trimmet, men det gøres nemt ved forsigtigt at rive de lange hår af.

Toller Klubben 
Ønsker du mere information om Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren så besøg den danske toller klubs hjemmeside. Her finder du også racestandarden, en liste over alvsgodkendte hanhunde samt telefonnummeret på hvalpeanviseren m.m. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig for yderligere oplysninger på email adressen nanna@hundelivet.dk eller komme forbi og møde mit "eksemplar" af racen :-)

Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub

Læs også: Ti gode grunde til IKKE at anskaffe en toller (engelsk)

Kilder:

• Fossgaard, Marit (2002): Nova Scotia Duck Tolling Retriever, Canis Nr. 4/02
• Krämer, Eva-Maria (1992): Hunde Leksikon, Achehoug
• Millan, Gail, Mac (1997): A Breed Apart - Nova Scotia's Duck Tolling Retriever, Nimbus Publishing LTD