Norske Redningshunder

Tilbage til forsiden


Fra januar til august 2001 var min forlovede og jeg bosat i Trondheim i midt Norge. I denne periode trænede jeg sammen med Trondheim lag, der er den lokale afdeling af Norske Redningshunder (NRH). Der blev tilbragt rigtig mange timer på fjeldet den vinter, og jeg lærte en masse nyt om eftersøgning i sne. Træningen kulminerede med en uges lavinekursus på Dovrefjeld, hvor jeg og Indy sluttede af med at bestå første del af lavinehundeuddannelsen. Om denne og mange andre oplevelser og indtryk kan du læse i de nedenstående artikler.

 

Udsigt ud over Bymarka udenfor Trondheim.


Artikler om lavinehundetræningen i Norge

Artiklerne nedenfor er i redigeret form blevet bragt i henholdsvis Dansk NSDTR klubbens foreningsblad samt i det danske blad Redningshunden.

 

 

Indy med NRH's markeringstrekant for redningshunde under uddannelse.


Vinteren varer dog ikke evigt ej heller i de norske fjelde så sidst på foråret blev sommertræningen indledt. Nu gjaldt det rundering og spor i de store skove. Også dette var en udfordring da forholdene var meget anderledes end i Danmark. Alene terrænet gjorde det væsenligt hårdere og vanskelige for såvel hunde som hundeførerer at tilrette og gennemføre en eftersøgning.

Også sportræningen krævede sin hund. Det foregik oftest i tæt skov og op og ned af stejle skråninger samt over sumpe og vandløb. Det vanskeligt fremkommelig terræn virkede dog i sig selv motiverende på hundene, hvis ikke blev de hjulpet godt på vej med godbidder eller et forfølgelsesspor ind gennem skoven i ny og næ.

Pause på Dovrefjeld i -20graders frost under lavinekurset.


En snehule tildækkes efter at en figurant er blevet placeret i hulen. Det uvante arbejde i sneen var hårdt!

Figuranterne i skoven gemte sig i trætoppe, bag klipper eller som her under en teltdug.


Et kursus hos NRH kan varmt anbefales alle, med interesse for redningshundearbejdet, der måtte komme i nærheden af et af foreningens lag eller årlige sommer og vinterkurser. Det er spændende og udfordrende træning med kompetente og meget dygtige instruktørerer og et godt socialt og fagligt miljø. Du kan læse mere om den norske redningshundeuddannelse på
NRH's hjemmeside. Her fra skal lyde en tak for tiden i NRH til alle vi mødte i 2001 fordi vi fik mulighed for at være en del af NRH under vores ophold i Norge. En særlig hilsen skal lyde til alle hundeførerer og instruktører i Trondheim lag, det var "kjempe triveligt at trene med dere" :-)