I mange år har det lydt, at et godt lederskab er vejen til al hundetræning. Løsningen på alle adfærdsproblemer har dermed også et langt stykke hen af vejen været såkaldte lederskabsøvelser. Vi kender disse øvelser som f.eks. "en god leder går først ind og ud af dørene, spiser først, tager initiativ til alting, sætter grænser, bestemmer hvornår det er tid for en hygge stund med hunden, hvor hunden skal sove osv". Men hvad betyder alt dette egentligt, og kan man overhovedet tale om lederskab i dyreverdenen? Er lederskab en sjælden evne, som det kun er få hundeejere forundt at have? Dette er nogen af de spørgsmål moderne adfærdsforskere og hundetrænere arbejder med. Det nye er, at vi slet ikke behøver at spekulere i lederskab, men blot kan forholde os til de elementære indlæringspsykologiske principper, når vi skal arbejde med vores hunde.

Samarbejde mellem hund og fører bygger ikke på lederskab men basale indlæringsprincipper.
(Fotograf: Nanna Lise Vester)

Hvad er lederskab set fra et psykologisk perspektiv?
Der hersker uden tvivl mange myter om hundens adfærd i hundeverdenen. En af de mest sejlivede er netop, at man for at kunne træne sin hund, må have et godt lederskab, man må lade hunden vide, hvem der bestemmer! På denne måde, hedder det, får man en hund, som gør, hvad man beder den om af respekt for sin leder. Har man ikke et godt lederskab, kan man lige så godt glemme alt om at lære hunden noget fornuftigt, lyder det velmente råd. De fleste hundefører har på et tidspunkt haft problemer med en øvelse eller en uønsket adfærd, og mange vil sikkert også kunne nikke genkendene til at have fået det råd at gå hjem og arbejde med lederskabet. I stedet for at slynge om sig med dette difuse råd, bør man i stedet for se på det konkrete problem og komme med adfærdsrelaterede løsninger.

Der findes ingen videnskablige metoder til at måle, om hunden opfatter en person som en god leder eller til at klargøre, hvad den måtte tænke, når den udfører en kommando. Men vi ved med sikkerhed, at visse grundlæggende læringsprincipper styrer så godt som al adfærd. Kender man disse principper og følger man dem konsekvent, kan såvel en 5 årig pige eller dreng som en gammel rutineret hundefører opnå de samme resultater med sin hund.

Alt vi behøver at vide...
Hunden er egoistisk! Dette er ofte en svær pille at sluge i sær for tilhængere af den gamle lederskabsteori, hvor det jo netop antages at hunden udfører sine opgaver af respekt og beundring for sin leder. Det er på tide, vi forkaster denne idé og i stedet udbreder kendskabet til læringsprincipperne. Al adfærd lige fra at sidde og tigge ved bordet, gø af postbudet til at gå en perfekt fri ved fod eller udføre en eftersøgning efter nedskudt vildt, narkotika eller bortkomne mennesker er betinget af forstækninger. (For en definiton af indlæringsbegreberne se artiklen "Begreber fra indlæringspsykologien" på www.hundelivet.dk ). Ved at styre forstærkningsbetingelserne i hundens omgivelser kan vi forme og kontrollere hundens adfærd.

De fire konsekvenser
Al indlæring kan beskrives ud fra fire konsekvenser. Mange har sikkert hørt om disse før, men for overblikkets skyld, skal jeg her kort opsumerer. Indlæring kan foregå enten vha. forstærkninger eller straf. Enhver forstærkning kan enten beskrives som en positiv forstærkning eller en negativ forstærkning og ligeledes med straf. Enhver form for straf kan således også beskrives som enten positiv- eller negativ straf. Det giver ialt fire former for konsekvenser. Inden vi går videre, er det her vigtigt at bide mærke i, hvad vi skal forstå ved udtrykkene "forstærkning", "straf","positiv" og "negativ".

Udtrykkene er ikke værdiladede! Det er udelukkende beskrivende udtryk for forskellige former for adfærd. Man kan således ikke sige at "positiv straf" er bedre end "negativ straf" (faktisk er det snarere omvendt, hvis man overhovedt skal tilskrive udtrykkene værdi). Lad os starte med forstærkning og straf.

Når en adfærd (f.eks det er sitte på komandoen "sit") forstærkes er resultatet altid  at sandsynligheden for at adfærden vil gentage sig øges (Hunden sætter sig oftere og oftere på komandoen "sit").

Når en adfærd (f.eks. hunden gør i bilen) straffes er resultatet altid, at sandsynligheden for at adfærden vil gentage sig aftager (hundens gøen i bilen aftager).

Dvs. forstærkninger får adfærd til at gentage sig, straf får adfærd til at aftage.

Lad os så koble udtrykene "positiv" og "negativ" på forstærkning og straf. Positiv betyder udelukkende at "tilføre". Det man tilfører kan både være noget attraktivt for hunden eller noget ubehageligt, f.eks. en godbid eller et ryk i linen. Negativ betyder udelukkende at "fratage". Det man fratager kan ligeledes være enten noget attraktivt for hunden eller noget ubehageligt altså igen f.eks. en godbid eller et ryk i linen.

Vi kan nu danne os et overblik over, hvad de fire begreber positiv forstærkning, negativ forstærkning, positiv straf og negativ straf betyder.

Positiv forstærkning
Positiv forstærkning vil sige, at man giver hunden noget den gerne vil opnå, når den udviser den adfærd, man vil have den til. Dette bevirker så, at hunden oftere vil gentage denne adfærd (for at opnå belønningen). Eller med andre ord: Når hunden gør det, vi gerne vil have den til, giver vi den det, den gerne vil opnå, dette forstærker adfærden. Det heder "positiv" fordi vi tilfører noget (hunden tilføres godbidden eller bolden) og det er en forstærkning  fordi adfærden vil gentage sig oftere som følge af godbidden.

En positiv forstærkning er altid noget hunden gerne vil opnå. Hvis hunden er meget glad for bolde, men overhovedet ikke glad for godbidder, ja så kan bolden bruges som positiv forstærkning men godbidderne dur ikke. Hvis hunden får bolden, hver gang den gør det rigtige, vil den af sig selv oftere gentage den adfærd, der udløste bolden, ganske enkelt for at opnå belønningen igen.

En positiv forstærkning kan være alt fra godbidder, leg med legetøj til ros, klap, gåture, leg med andre hunde samt anden social kontakt etc. Blot det er noget, der er attraktivt for hunden.

Eksempel: Hunden får en godbid (en positiv forstærkning) hver gang den sidder korrekt på plads. Det medfører at hunden oftere vil sidde korrekt på plads (sandsynligheden for at adfærden gentager sig øges). Hunden bliver positivt forstærket for adfærden at "sidde på plads".

Negativ forstærkning
Negativ forstærkning er, når man fjerner et ubehag fra hunden, idet hunden gør det, man vil have den til. Det at ubehaget ophører, når hunden gør det rigtige, får den til at gøre det rigtige oftere (for at undgå ubehaget!) Eller med andre ord: Når hunden gør, det vi gerne vil have den til, ophører ubehaget, hvilket får hunden til at gentage, den adfærd der fik ubehaget til at holde op.  Vi siger "negativ" fordi vi fjerner noget (vi fjerner ubehaget for hunden) og det er en forstærkning for de, det at ubehaget ophører for hunden til at gentage adfærden.

En negativ forstærkning skal altid være noget ubehageligt for hunden. Hvis hunden ikke synes, det er ubehageligt at blive skældt ud men der i mod meget ubehageligt at blive nappet i øret, ja så er nappet i øret en negativ forstærker for hunden, men skæld ud er det ikke. Negative forstærkninger kan være alt fra verbal skæld ud, til fysisk afstraffelse, fravær afsocial kontakt m.m.

Eksempel: Indlæring af linieføring med negativ forstærkning. Rykket i linen ophører (= et ubehag fjernes) når hunden går pænt. Det medfører at sandsynligheden for at hunden fremover vil gå pænt øges. Når man lærer sin hund at gå pænt ved hjælp af et kvæler halsbånd, anvender man negativ forstærkning. Grunden til at hunden går pænt på plads er, at den har fundet ud af, at det er det eneste sted, den kan gå uden den oplever et ubehag.

Positiv straf
Husk at positiv også i denne sammenhæng betyder at tilføre noget. Positiv straf er når en adfærd fører til et ubehag. Effekten er som ved negativ straf, at den adfærd, der bliver straffet, efterhånden vil aftage (sandsynligheden for at den gentages reduceres). Vi siger her positiv fordi hunden tilføres et ubehag og det er en straf fordi dette ubehag for adfærden til at aftage.

Eksempel: Hunden hopper op, hunden får skæld ud (tilføres ubehag), hundens lyst til at hoppe op reduceres (adfærden aftager).

Negativ straf
Husk at negativ også i denne sammenhæng betyder at fjerne noget. Negativ straf er når en eftertragtet belønning (en positiv forstærker) fjernes efter en bestemt adfærd har fundet sted. Effekten er at sandsynligheden for at adfærden vil gentage sig reduceres. Der er tale "negativ" fordi hunden fratages noget (bolden/godbidden osv) og det er en straf fordi det får hundens adfærd til at aftage).

Eksempel.: Hunden lægger sig ikke på dæk kommandoen (= uønsket adfærd). Hunden får ikke sin bold, dvs. at beløningen fjernes, effekten er at hunden lægger sig næste gang for at få sin bold (den uønskede adfærd aftager).

Ved at træne sin hund med positv forstærkning og negativ straf opnår man en glad, samarbejdsvillig og intiativrig hund. Jeg vil i denne sammenhæng ikke komme nærmere ind på, hvordan det mest effektivt gøres i praksis, lad os i stedet vende tilbage til snakken om lederskab.

Et eksempel fra den gamle lederskabsskole
Som jeg også nævnte ovenfor, er det at gå først ind og ud af døre en typisk lederskabsøvelse, som for såvidt er ganske praktisk, i det man derved undgår, at hunden drøner ud af døren eller farer ind med beskidte poter, og hvad der af følger af mudder og jord på gulvtæpper og møbler. Traditionelt ville man sige at hundeføreren ved denne øvelse viser hunden, hvem der bestemmer, og hunden derfor af respekt for lederen venter ved døren, til den får lov til at gå ud.

Metoden er som oftest, at hundeføreren trækker hunden ind igen, hvis den går ud før ham eller hende eller i mere dratiske tilfælde "irettesætter den" ved at skælde ud eller ruske den i nakken. Når så først lederskabet er etableret ved denne og ligende øvelser, kan man efter sigende også få hunden til at alt andet.

Men hvad er det egentlig der foregår? Der er i dette tilfælde tale om en simpel negativ forstærkning. I det hunden går ud af døren bliver den tilført et ubehag (skæld ud, nap i øret, trukket tilbage). Lige så snart hunden bliver indedøre, ophører ubehaget. Hunden er dermed blevet forstærket i at blive inde, indtil den får lov til at gå ud. Der er altså intet mystisk lederskab involveret i dette.

Endnu et eksempel. En god leder, siges det, hilser først på gæster og fremmede. Igen en udmærket ting at lære sin hund, da man derved undgår, at hunden farer ud og springer op af fremmede, eller er i vejen når gæster kommer ind af døren. Den hund, der når, det ringer på døren, går hen og lægger sig i sin kurv, har i følge den klassiske lederskabsteori, erkendt at den ligger laveste i flokkens rangfølge.

Forklarer vi dette ud fra indlæringsprincipperne slipper vi helt for at spekulerer over, hvad der foregår i hovedet på hunden (vi kan alligevel ikke lukke skallen op og se hvad der sker). Den hundefører som har studeret indlæringspsykologien vil i stedet straks kunne se, at det der er sket igen er baseret på forstærkninger. Enten har hunden lært, at den opnår et gode ved at lægge sig i kurven, når det ringer på døren (positiv forstærkning) f.eks. i form af en godbid fra hundeføreren eller også har den fået skæld ud hver gang, den er faret ud til døren, når det ringede på. Hvorfor den nu forbinder ringklokken med et ubehag, som den undgår ved at blive liggende i kurven. Hunden gør med andre ord blot, det der lønner sig bedst for den, og vi har muligheden for at styre, hvad der lønner sig!

Skal man da ikke vise hunden, hvem der bestemmer!
For at kunne få glæde af at få en hund i sit hjem, er der mange ting hunden må lære. Lige fra ikke at sidde og tigge ved bordet til at lade være med at snuse alle mennesker bag i samt at gå pænt i snor og komme når der bliver kaldt osv. For at få hunden til alle de ting og alt andet, behøver vi blot at tænke på, hvad der vil kunne forstærke den pågældende adfærd (få adfærden til at gentage sig). Hunden tigger ved bordet, hvis den får noget ud af det. Undlader man at forstærke tigge adfærden ved at fodre hunden ved bordet, holder den op med det igen. Ønsker man, at hunden ligger sig i sin kurv når familien spiser, skal man blot forstærke denne adfærd - altså belønne hunden får at ligge i kurven, mens familien spiser. Vi kender det jo udmærket for os selv, vi bliver også bedre og bedre til at udføre handlinger, vi får ros for. En adfærd som aldrig fører til noget attrativt, vil helt af sig selv aftage.

Når man betragter adfærd og læring på denne måde overflødiggøres lederskabsbegrebet og spekulationen i hvem der bestemmer. Ved at være konsekvent med sine forstærkninger og betragte hver enkelt udfordring i hundeholdet for sig selv - og fokusere på konkrete løsninger på det pågældende problem, vil enhver kunne gøre en lille hvalp til en omgængelig familiehund.

En meget enklere teori
Hvad stiller vi så op? Jo det er meget enkelt. Glem alt om lederskabsteorier og tænk i stedet for i forstærkninger. Ved at forstærke ønsket adfærd med for hunden attrative belønninger, får vi uden at skulle spekulere i det noget mystiske lederskabsbegreb, et meget enkelere værktøj til at træne vores hunde. Når ønsket adfærd følges op med positiv forstærkning, får vi arbejdsivrige og intitiativrige hunde.

I stedet for at arbejde med lederskabsøvelser når problemet er, at hunden ikke kommer, når du kalder, så tænk i stedet for på, hvad det er, der gør det mere attrativt for hunden at blive væk. I hvilke situationer kommer hunden ikke, hvordan tager du i mod hunden, når den kommer, hvordan kalder du på hunden osv. Ved at arbejde konkret med den enkelte problemadfærd opnås løsninger meget mere effektivt. Som hundeinstruktør Randi Helene Tillung udtrykker det, hvordan skulle det hjælpe på indkaldet at hundeføren spiser sin mad før hunden fodres?!

 
Ved at tilrettelægge al indlæring med udgangspunkt i positiv forstærkning opnår man desuden en hund,
der arbejder med glæde og iver. (Fotograf: Nanna Lise Vester)

Anbefalet litteratur:  

• "Hvem er Sjefen - Lederskab fra adferdsanalytisk perspektiv" af Randi Helene Tillung Canis Nr. 4/03
• "Lederskab fra et etologisk perspektiv" af Hanne Hjelmer Jørgensen Canis Nr. 3/03
• "Ikke skyt hunden" af Karen Pryor (kan nu også købes på dansk hos www.canis.no)
• "På talefot med hunden" af Turid Rugas (kan nu også købes på dansk hos www.canis.no)