|
|
|
Det er en god idé, at få hvalpen hjem på et tidspunkt, hvor man kan holde nogle dage fri. Så man kan være hjemme ved hvalpen, mens den vænner sig til de nye omgivelser og bliver knyttet til sin nye familie. Det tager tid for hvalpen at falde til, og det kræver god tid at forberede hvalpen på, at kunne være selv hjemme senere. Er man hjemme ved hvalpen den første tid, er det meget lettere at gøre starten på det nye hundeliv til en god oplevelse. Forberedelser inden
hvalpen kommer |
|
En række praktiske forberedelser skal der også til. En mad skål og en vandskål må man have klar. Jeg foretrækker nogle af keramik, som er tunge og ikke kan væltes.
En kasse med legesager i gulvhøjde (=hvalpe højde) er også en god idé, men man behøver ikke at bruge en formue på at købe special lavet hvalpelegetøj.
Der er masser af af gode billige ting som kan bruges, nogle gamle klude bundet sammen, en tennisbold, et stykke tov, et stykke skind eller læder, et viskestykke med en knude på, en tøjbamse (uden smådele så som øjne m.m. hvalpen kan komme til at sluge). Det er alt sammen godt hvalpelegetøj. Lad være med at give hvalpen gamle sko. Den skulle jo nødig finde ud af at den slags er gode at gnave i :-)
Et godt hvilested til hvalpen er også vigtigt. En høj papkasse med et godt tæppe i bunden til den første tid er en god løsning. Kassen kan virke som en lille hyggelig hule, hvor hvalpen kan finde tryghed. Senere må hvalpen have en hundekurv et fredeligt sted i boligen.
Desuden må der et halsbånd til og en hundesnor, køb noget der passer til en hvalp. Et stof halsbånd med kliklås og en stofline er fint. Et hundeskilt skal der også anskaffes, i følge hundeloven skal der på dette stå ejerens navn og adresse. Derudover er det en god idé, hvis også telefonnummeret fremgår, så andre kan ringe til dig, hvis hunden bliver væk.
Er der en have som hvalpen kan få adgang til, er det en god idé at få denne hegnet ind inden hvalpen kommer hjem. Haven er et praktisk sted at lære hvalpen at blive renlig og et trygt og roligt sted at begynde den første træning.
Er der børn i familien så forbedred også dem på hvalpens ankomst, forklar dem at hvalpen har brug for masser af ro og hvile, og skal have lov til at være i fred, når den selv ønsker det. Lær børnene at respekterer hundens grænser, så de også kan få et godt forhold til hinanden fra starten.
Det er desuden en god idé at tage et tæppe og noget legetøj med op til opdrætteren første gang du besøger denne og hvalpene. Når du henter hvalpen tager du tæppet og legetøjet med dig hjem, så har du noget legetøj hvalpen kender og et tæppe, der lugter af dens mor og søskenden, som kan skabe tryghed de første nætter.
De første dage
Når hvalpen kommer til sit nye hjem skal den have
mulighed for at undersøge omgivelserne i fred og ro.
Først skal hvalpen have mulighed for at hilse
på alle familiens medlemmer både dyr og
mennesker. Er der en hund i familien i forvejen, kan det
afhængig af den gamle hunds temperament være en
god idé at lade de to mødes på et for
den gamle hund neutralt sted. Giv hundene mad hver for sig
og fjern legetøj der hjemme, som kan skabe konflikter
mellem de tog.
Glem ikke din gamle hund på grund af den nye hvalp. Sørg for at de vaner og rutiner du har i forhold til din gamle hund opretholdes. Hold øje med hvordan forholdet mellem de to hunde udvikler sig. De fleste hvalpe lever på "hvalpelicens" i lang tid og får vide tøjler af de ældre hunde. Men en hvalp kan blive for meget selv for en tålmodig og velsocialiseret ældre hund. Er der optræk til problemer så afled hundenes opmærksomhed og giv den ældre hund mulighed for at kunne være i fred.
Fodring
Hos mange opdrættere får man foder med til de
første dage, så man kan give hvalpen den mad,
den kender fra kennelen. Hvis ikke så køb noget
magen til det hvalpen er vant til at få. Foder hvalpen
på de tidspunkter, den plejer at få mad
på. Rådgiv dig med dyrlægen og
opdrætteren omkring hvalpens videre
fodring.
Den første nat
Den første nat står sikkert for mange
hundeejere som noget af en prøvelse. En hylende og
klynkende hvalp, der kradser på døren og holder
hele huset vågen... Sådan behøver det
imidlertid ikke at være. Første nat bør
hvalpen være godt træt, det er den sikkert
allerede, der er jo sket meget nyt for den. Men du kan lege
med inden sengetid, så den får brugt sine sidste
kræfter. Sørg også for at lufte hvalpe
uden for inden den skal sove og vær hurtigt til at
få den ud igen, når den vågner.
Lad hvalpen sove i papkassen
ved siden af din seng, så kan du stikke en
hånd ned til, hvis den skulle klynke og du
kan berolige den. Bliver den meget urolig er det
sikkert fordi den skal gøre sig ren, hunde
gør sig aldrig rene i deres soveleje, hvis
de kan undgår det. Stå op og tag
hvalpen udenfor, ros den når den er
færdig og læg den i kassen igen. Efter
en uges tid når hvalpen, har vænnet sig
til sin nye familie og ikke længere savner
sin mor og søskende, kan du flytte
sovepladsen derhen, hvor du ønsker hunden
skal have sin soveplads. Flyt kassen der ud om
dagen og vend hvalpen til at slappe af i den,
skulle den blive urolig om natten så ignorer
det. Finder hvalpen ud af at den kan kalde på
dig ved at klynke kan det tage lang tid at få
en rolig nat. Vil du have hvalpen skal sove
i køkkenet eller et andet rum fra starten,
så tag en madras med der ud og sov ved siden
af hvalpens kurv. Så du også her har
mulighed for at få hvalpen til at føle
sig tryg, ved at række en hånd ned i
kurven, hvis den bliver urolig.
Renlighed

En hvalp har som hovedregel behov for at gøre sig ren
hvergang den har spist, leget, sovet eller når der
kommer nogen hjem til den. Tag derfor hvalp udenfor efter
hver af disse aktiviteter og bliv ude til den har gjort sig
ren, ros den og beløn med en godbid eller leg.
Gør du dette hver gang bliver hvalpen hurtigt renlig.
Det er også en god idé hurtigt at koble en
komando på når hvalpen gør sig ren.
Så kan du senere bruge denne når du
ønsker hunden får tisset af inden en tur i
bilen eller andre aktiviteter. Lad være med at
lære den at tisse på aviser indendøre,
det gør bare processen mere besværlig, da
hvalpen så efterfølgende skal lære ikke
at gøre sig ren på aviserne men
udendøre.
Skæld aldrig hvalpen ud hvis uheldet skulle være ude. Sig bestemt "nej" hvis du opdager uheldet i samme øjeblik det sker, og skynd dig så at bære hvalpen udenfor. Straf ikke hvalpen, den ved ikke hvad den gør forkert og straf gør bare hvalpen utryg ved dig. Opdager du senere at hvalpen har gjort sig ren indendøre, hjælper det intet at skælde ud på hvalpen, den vil overhovedet ikke forstå, hvorfor du er vred. Det er jo "længe siden" hvalpen har givet efter for sin trang, den kan ikke føle dårlig samvittighed og vil derfor blot blive usikker og utryg ved din opførsel. Brutale metoder så som at tvinge hvalpens snude ned i afføringen, vil udelukkende skabe frustration og angst hos hunden, den lærer intet af det!
Den første tur i snor
Lad hvalpen vænne sig til at have halsbåndet
på inden I skal ud og gå tur for første
gang. Afled opmærksomheden fra halsbåndet med
godbider og leg. Lad hvalpen bestemme tempoet på de
første ture, du kan prøve at lokke den med
dig, men træk ikke afsted med hvalpen, det skal
være en god oplevelse!
Senere kan du lære hvalpen at gå pænt og ikke trække i snoren, ved at stoppe op hver gang linen bliver stram og først fortsætte turen når hvalpen af sig selv slækker linen igen. Ros og beløn hvalpen når den går, som du ønsker det. Hvalpen vil på denne måde lære, at den kun kan komme fremad når den ikke trækker i linen. Det betaler sig at være konsekvent med dette fra starten. Det er ikke så besværligt at gå med en lille hvalp, der gerne vil frem i verden, men lige så snart den bliver stor, kan det være en plage at blive trukket afsted.
En hvalp har mere brug for oplevelser og aktivering end for lange gåture. Man skal passe på man ikke kommer til at overbelaste hvalpen med for meget motion, mens den vokser. Det har hvalpe ikke godt af. Løbeture og cykelture med hunden må vente til den er udvokset. Gå i stedet for korte ture med hvalpen i forskellige omgivelser og leg med den. På denne måde overbelastes hvalpen ikke og I får opbygget et vigtigt samarbejde, som kommer jer til gavn i træningen af hvalpen. Hvalpen bliver ligeledes vænnet til at færdes i forskellige miljøer og blive tryg ved disse. Er hvalpen træt skal den have ro og hvile! En hvalp der sætter sig ned under en gåtur fortæller typisk, at nu er den ved at have fået rigeligt motion, lad være med at presse den videre.
Selvfølgelig skal hvalpe også røre sig. Men det er bedre at tage hvalpen med i skoven eller til stranden og lade den rende rundt i sit eget tempo og udforske omgivelserne end at motinere den i en time.
Aktivering
De første dage bør der ikke ske alt for meget
omkring hvalpen. Det er rigeligt at udforske huset og evt.
haven eller den nærliggende park eller skov. Leg med
hvalpen inden for og ude, så I kan lære hinanden
godt at kende. Lige så snart hvalpen er tryg ved sine
omgivelser, er det vigtigt, at den kommer nye steder hen og
får en masse positive og forskellige oplevelser. Det
er mens hunden er hvalp, vi har bedst mulighed for at
præge den og vænne den til en verden med biler,
busser, postbude, cykler osv.
Mens hvalpen er lille skal den præges på alt det, den siden hen skal kunne fungerer med. Den bør derfor møde mange forskellige mennesker, gamle, unge, børn, kørestolsbrugere, cykelister, rulleskøjteløbere osv. Det er en god idé at bede fremmed, der gerne vil hilse på hvalpen, om at give den en godbid, så hvalpen lære at andre mennesker er venlige. Hvalpen må også møde andre dyr, prøve at køre i bil, bus og tog. Tag den med ind til byen og ud i skoven og lad den få en masse gode og varierede oplevelser. Det er dit ansvar som flokfører, at det hele foregår positivt og at hvalpen føler sig tryg. Møder I noget på jeres vej, der gør hvalpen utryg, så gå i mellem hvalpen og det der gør den bange og gå sammen hen til det, der gjorde hvalpen bange og udforsk i fællesskab platikposen, cyklen, det flyvende stykke papir eller hvad det nu ellers kunne være, ros hvalpen når den tager intiativ til at undersøge genstanden nærmere. Optrød roligt og ignorer de genstande der årsag til forskrækkelsen. Lad være med at trøste hvalpen, hvis den bliver bange, det vil blot bekræftige den i, at der er noget at blive bange for!
Det er vigtigt at hvalpen bliver socialiseret med andre hunde. Et hvalpekursus i en hundeklub er et oplagt sted at lære hvalpen at omgås andre hunde og mennesker samt at få begyndt på den grundlæggende lydighedstræning. Hvalpen udvikler et vigtigt hundesprog, når den omgåes artsfæller. Et sprog som den bedst lærer ved at omgås andre hunde med et tydeligt og veludviklet signalsprog. Dette signalsprog er vigtigt for hvalpen at lære, med en række signaler dæmper hundene hinanden og undgår dermed konflikter og slagsmål. De lærer i brund og grund og omgås andre hunde på en hensigtsmæssig måde.
Leg og hvalpebidning
Det er helt naturligt, at hvalpe bider under leg. Men det
kan gøre frygtlig ondt, at få de små
sylespidse tænder boret ind i hænder,
føder m.m. Hvis hvalpen var vokset op sammen med sine
søskende ville den gennem leg med dem, lære at
beherske sit voldsomme bideri. Alle hunde har desuden en
medfødt bidehæmning, det er en "funktion" der
sker for at undgå at hvalpene og senere de voksne
hunde skader hinanden under leg og slåskampe. Det er
en livsvigtig funktion, som gør at normale voksne
hunde aldrig skader hinanden nævneværdigt.
Hvalpebideri går oftest over med tiden, men for at
komme det til livs lidt hurtigere og skåne
hænder og fødder kan vi efterligne hvalpenes
leg. En hvalp siger fra overfor en legekammerat, når
den bliver bidt så hårdt, at det gør
ondt. Den vil typisk hyle højt og vende ryggen til
legekammeraten. Dette skal vi efterligne i vores egen leg
med hvalpen.
Bider hvalpen så hårdt, at det er ubehageligt skal du derfor hyle op (sige AV!) og straks afbryde legen og vende ryggen til hvalpen. Ignorer den et stykke tid og genoptag så legen igen. Gentag seancen indtil hvalpen har lært, at den kun må markere, men aldrig bide hårdt i dig. Leg med hunden med dens legetøj, så den lærer, at det kun er dette den må bide i. Hvalpe har behov for at bide og ruske, men de må hurtigt lære kun at ruske legetøjet, og ikke i mennesker.
Når hvalpetænderne står til udskiftning, vil gummerne i munden begynde at klå og hvalpen har trang til at bide i ting. Sørg for den har noget den gerne må bide i og afled den med det, hvis den sætter tænderne i andet.
Alene hjemme
En hvalp kan ikke bare være selv hjemme i flere
timer. Det kræver træning og langsom
tilvæning at lære dette. Begynd derfor så
tideligt som muligt på
alene-hjemme-træningen.
De første gange skal du kun lade hvalpen være alene nogle minutter. Gå fra den på et tidspunkt, hvor den er optaget af noget andet. Fx når den er ved at gnave i et ben eller lign. Du skal ikke gøre opmærksom på dig selv, når du går fra den, bare forlad hvalpen og kom tilbage efter et par minutter. Du skal helller ikke gøre noget nummer ud af at hilse på hvalpen, når du kommer tilbage. Hvalpen skal lære, at du godt kan gå, og at du kommer tilbage igen uden, at der sker noget ved det. Øg langsomt og gradvist tiden du er væk fra hvalpen, men sørg altid for i starten, at hvalpen sover eller er optaget af noget, når du går fra den. Siger du farvel og goddag til den, vil den blive opmærksom på, at du forsvinder og måske med det samme blive ked af det. Det gavner ikke hvalpen, at du snakker med den lige inden, du går din vej.
Videre frem
Det er vigtigt at give hvalpen en god start på
hundelivet, så den lærer at klare sig i en
menneskeverden. En velopdragen og venlig hund kan man
få megen fornøjelse af. På et
hundetrænings kursus kan man lære, hvordan man
får hunden til at gå pænt i snor, sidde,
dække og mange andre nyttige øvelser. Samtidig
bliver hunden socialiseret blandt andre hunde, den kan lege
med og lære at omgås.
Held og lykke med din nye hvalp!