Skevet af: Nanna
Lise Vester, www.hundelivet.dk
Æbelø
ligger i Kattegat lidt nordøst for Bogense. Øen er med
tiden blevet landfast med den noget mindre Æbeløholm.
Hertil kan man gå fra Lindø på Fyn. Turen gennem
vand er ca. 1,5km, vandstanden afhænger af tidevandet. Da vi
tog turen over til øen den 9. juli 2005 ved 10 tiden om formiddagen,
gik vandet os til midt på skinnebenene. Det var derfor heller
ikke noget problem for Indy at gå hele vejen.
Vi
havde medbragt Indys redningsvest i tilfælde af vandet skulle
stå så højt, at han ville være nødt
til at svømme hele vejen. Vesten kunne i så fald aflaste
ham lidt undervejs.
Tangen fra Æbeløholm til Æbelø.
Denne kan ved meget højvande stå under vand.
(Nanna Lise Vester)
Turen
rundt om Æbelø er 7km, så man kan sagtens nå
frem og tilbage samme dag. Vi valgte dog at overnatte på øen.
Det er ikke tilladt at slå telt op, men man må gerne sove
på stranden og med udsigt til ikke mindre end 15 grader om natten,
skulle det heller ikke blive noget problem. Husk at medbringe rigeligt
med drikkevand og øvrige forsyninger til hele turen. Der er
selvsagt ingen indkøbs muligheder på denne lille nordfynske
perle.
Æbelø
ejes af Aage V. Jensens Fonde og er beboet. Stort set hele øen
er dog åben for gæster.

Kursen er sat mod vandet! (Nanna Lise Vester)
Det er
varmt at bære rundt på sin egen mad og vand, når
solen bager på himlen, og man også er veludrustet med
pels! Så er det godt at være på en ø, hvor
der aldrig er langt til et svalende bad i havet.

Indy med sin kløv.
I baggrunden fyret ved Nordre Bråd. (Nanna Lise Vester)
Naturoplevelser
er der nok af på Æbelø. Skoven som ligger hen som
naturskov med væltede stammer, og hvad dertil ellers hører,
den varierede og spændende kyststrækning med det karakteristiske
foldelde Æbelø-ler og de åbne "sletter",
hvor man kan være heldig at se rådyr og mufloner.

Ud over sletterne..
(Nanna Lise Vester)
Skal
der ske lidt mere på turen, og er man i besiddelse af en GPS,
kan man prøve kræfter med Geocashing,
og se om man kan
finde de skatte, der er lagt ud på øen. Det er også
en fin anledning til at få prøvet hundens søge
evner af! For dem der skulle få smag for at tage på skattejagt
med hunden, findes der en skandinavisk
liste over hunde, som dyrker geocashing.

Kyststrækningen
på Æbelø byder på mange flotte naturoplevelser.
Da skoven er toltalt fredet, finder man væltede stammer overalt
til glæde for biller, insekter og friske hunde.(Nanna Lise Vester)
Badevandet
var fint. Især er tangen fra Æbeløholm til Æbelø
et oplagt mål for badegæster. Her er fin sandstrand og
en bund næsten fri for sten. Længere nordpå er stranden
stenet, men vi fandt nu alligevel en fin badeplads, hvor vi også
valgte at slå os ned for natten. Der findes to etablerede bålsteder
på øen, hvor man ligeledes kan overnatte under åben
himmel.
En
dejlig tur et par lune sommerdage i juli. En tur som så afgjort
varmt kan anbefales.
Du
finder mere information
om Æbelø på Nordfyns Turistbureau.