Indlæringsfaser

Mon ikke de fleste hundeejere kan nikke genkendende til følgende situation: "Hjemme i stuen har hunden netop lært at dække, den lægger sig ned og får en godbid for det. Næste dag på træningspladsen skal hundeføreren vise hvad hunden har lært der hjemme, men nu kan den pludselig ingenting. Hunden ser blot op på hundeføreren med stor undren og forstår overhovedet ikke, hvad dens ejer vil have den til. Hunden får skæld ud, fordi hundeføreren mener, at den er ulydig og blot nægter at gøre, som den får besked på. Hunden bliver frustreret og er ikke til at arbejde med resten af træningstiden."

Med kendskab til indlæringsfaserne ville denne hundefører i stedet for at skælde hunden ud have slået sig selv i hovedet for at have stillet for store krav til hunden og gået for hurtigt frem i sin træning. Disse indlæringsfaser vil jeg gennemgå her.

Der er tre faser, som vi må igennem, når vi skal lære en hund en ny øvelse:

• Indlæringsfasen
• Stabiliseringsfasen
• Afledningsfasen

At lære en hund en ny øvelse tager ofte ikke lang tid. Man kan fx. indlære mange hundekunster på ganske få minutter hjemme i stuen. Dette kaldes "indlæringsfasen", det er den fase, der oftest er hurtigst overstået af de tre. Under indlæringsfasen er det vigtigt præcist at have for øje, hvad det er hunden skal lære og sørge for at dele øvelsen op i små momenter, som man kan indlære et for et og til sidst sætte sammen til den færdige øvelse, dette kaldes shaping. For at sikre en kort indlæringsfase er det en fordel, at træningen foregår i et roligt miljø uden forstyrrende elementer. Et sted hvor hunden føler sig tryg og kan koncentrere sig om opgaven.

På træningspladsen er der pludselig mange flere forstyrrelser end der var hjemme i de vante og trygge omgivelser .....

Den næste fase vi træder ind i under indlæring er "stabiliseringsfasen". Her det vigtigt, at man ruster sig med tålmodighed. Hunden skal nu lære at udføre øvelsen korrekt men stadig uden forstyrrelser. Kravene til øvelsen udførelse øges nu. Hunden skal fx lære at blive liggende i dæk i længere tid og mens hundeføreren går fra den og til sidst helt i skjul. Vi må gøre os helt klart hvad vi mener med "dæk" i dette tilfælde betyder det 'læg dig ned hvor du er og bliv liggende til du får besked på noget andet". Hunden skal lære at forstå, det signal vi vælger at koble på øvelsen fx. ordet "dæk" og en bestemt håndbevægelse. Signalet er forstået, når hunden udfører den ønskede handling, idet den modtager signalet. Går man for hurtigt frem i stabiliseringsfasen risikerer man, at hunden bliver frustreret og giver op. Øger man ikke kravene kan man omvendt risikerer, at hunden kommer til at kede sig. Oftest sker der dog det, at hundeføreren mister tålmodigheden og lynhurtigt gør øvelsen for svær for hunden. Først når hunden er helt sikker i øvelsen hjemme i vante omgivelser kan vi gå et skridt videre.

Når hunden har lært den færdige øvelse i rolige omgivelser, er det tid til at gå over i "afledningsfasen". Hunden skal nu lære at udføre øvelsen med forstyrrelser omkring sig og i forskellige miljøer. Igen er det vigtigt at have tålmodighed og ikke gå for hurtigt frem. Har hunden lært at ligge i dæk mens føreren går i skjul i 2 minutter hjemme i haven, kan man ikke straks forvente at den skal kunne gøre det samme med fx. legende børn rundt omkring. Når man øger kravene i form af forstyrrelser må man starte med at gøre noget andet lettere for hunden. Fx. ved bare at lade hunden dække ved siden af føreren, mens børnene leger i nærheden. Langsomt kan man så igen øge kravene til øvelsens udførelse samtidig med, at man bevarer forstyrrelserne.

Vi kan nu bedre se, hvad der gik galt i det indledende eksempel med hundeføreren, der troede, at han havde lært hunden at dække. Denne hundefører sprang direkte fra indlæringsfasen til afledningsfasen. Resultatet blev en frustreret hund og en hundefører, der misforstod sin hund.

Med kendskab til de tre indlæringsfaser kan man lettere analysere sig frem til, hvor noget er gået galt, hvis der opstår problemer med en øvelse. Man må huske på ikke at øge mere end ét krav ad gangen og samtidig slække på andre krav, når man øger sværhedsgraden. Det er os som hundefører, der må lære at gøre os forståelige overfor hunden, hunden kan ikke lære at tale, men vi kan lære at kommunikere, så den kan forstå os. Det gør vi bl.a ved at huske på de tre indlæringsfaser, når vi vil lære hunden noget nyt.

God fornøjelse med indlæringen.